Kropsterapi – kroppen som nøgle til traumeheling og neurologisk regulering

🔹 Introduktion:

Traumer sætter sig ikke kun i sindet – de lagres også i kroppen og i hjernens struktur. Med udgangspunkt i neuropsykologiske og rehabiliteringspsykologiske indsigter ser vi i dette blogindlæg nærmere på, hvordan kropsterapi kan støtte mennesker med traumer og følelsesmæssige belastninger – og hvordan kroppen kan fungere som en vej til regulering, restitution og resiliens.

En neuropsykologisk forståelse af traumer

Neuropsykologien viser os, at traumer påvirker hjernens evne til at regulere følelser, sanseinput og adfærd. Traumatiske oplevelser aktiverer hjernens overlevelsessystem – især det limbiske system, hvor amygdala (alarmcentralen) og hippocampus (hukommelse) spiller centrale roller.

Ved traumer bliver amygdala ofte overaktiv, mens forbindelsen til præfrontal cortex – hjernens “dirigent” for rationel tænkning og regulering – svækkes. Det betyder, at kroppen og sindet kan være i konstant alarmberedskab, også længe efter traumet er overstået.

Kropsterapi møder dette mønster ved at berolige nervesystemet og skabe nye kropslige erfaringer, der genaktiverer kontakten til præfrontal cortex og støtter neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig.

Rehabiliteringspsykologisk perspektiv: Heling som proces

Inden for rehabiliteringspsykologien ser man heling som en langsigtet proces, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind. Her er kroppen ikke kun et "objekt for behandling", men en aktiv deltager i menneskets forsøg på at genvinde funktion, identitet og livskvalitet.

Kropsterapi passer godt ind i denne forståelse, fordi den netop integrerer krop og psyke og arbejder med funktionelle ressourcer – fx åndedræt, bevægelse, sansning og kropsbevidsthed. Terapien understøtter klientens evne til egenregulering og genskaber tryghed i kroppen som grundlag for mental og social rehabilitering.

Kropsterapiens rolle i traumebehandling

Traumer sidder ofte fast i kroppen – ikke nødvendigvis som minder, men som fysiologiske reaktionsmønstre: spændinger, frys-tilstande, uregelmæssig vejrtrækning, fordøjelsesproblemer eller følelsen af at være “frakoblet” sin krop. Kropsterapien møder dette ikke med analyse, men med kontakt, nærvær og tryg berøring.

Gennem blide teknikker som pulsering, tryk, stræk og guidet åndedræt arbejdes der med at stimulere det parasympatiske nervesystem, der står for ro og genopbygning. Dette skaber et kropsligt fundament for, at nervesystemet kan lære en ny måde at være i verden på – uden konstant alarmberedskab.

Bottom-up regulering: fra krop til bevidsthed

Moderne traumeteori og sensorimotorisk psykologi fremhæver betydningen af bottom-up regulering – det vil sige heling, der starter i kroppen og bevæger sig opad mod tænkning og bevidsthed.

Kropsterapi bidrager netop med denne form for regulering, idet kroppen får mulighed for at “tale” og udtrykke de lagrede traumer uden ord. Når kroppen mødes med tryghed, respekt og bevidst opmærksomhed, opstår der nye erfaringer, som langsomt begynder at ændre på de gamle, automatiske mønstre.

Kropsterapi i praksis: tryghed, tempo og tillid

I arbejdet med traumatiserede mennesker er det afgørende, at tempoet er langsomt, og at klientens grænser respekteres fuldt ud. Traumebehandling handler ikke om at "gå dybt" – men om at skabe sikkerhed.

Kropsterapien tilbyder en tryg ramme, hvor klienten kan opbygge interoception – evnen til at mærke og fortolke kroppens signaler – og genskabe tillid til egne fornemmelser. Det er ofte første skridt mod en mere stabil kontakt til sig selv, andre og verden.

Hvem kan have gavn af kropsterapi?

• Mennesker med PTSD eller kompleks PTSD
• Personer med følelsesmæssige traumer (barndomstraumer, vold, overgreb, tab)
• Stressramte og udbrændte
• Mennesker med dissociation eller "frakobling" fra kroppen
• Borgere i rehabilitering med psykiske eller neurologiske følgetilstande

Kropsterapi anvendes ofte som en del af et tværfagligt behandlingsforløb – fx sammen med psykoterapi, neurorehabilitering eller fysioterapi.

Kilder og inspiration

• Van der Kolk, B. (2014). The Body Keeps the Score
• Ogden, P. & Fisher, J. (2006). Sensorimotor Psychotherapy
• Schore, A.N. (2012). The Science of the Art of Psychotherapy
• Siegel, D. (2010). The Developing Mind
• Hart, S. (2011). Neuroaffektiv udviklingspsykologi